Icon

Vores bar med helt unik stemning

Captain’s Corner er hotellets bar – og bestemt en oplevelse for sig. Den byder på et utal af muligheder både til hotel- og kursusgæster.

Inspirationen er hentet fra de sydlandske vinkældre. Derfor har vi ladet de grove vægge, gulve og store bjælker dominere lokalet, og brudt det ved at tilføje kontraster i form af bløde lædersofaer og stole, solide borde i træ samt masser af stearinlys. Lokalet indbyder til hygge og afslapning.

Det benyttes ofte i forbindelse med selskaber, hvor enten velkomstdrink eller kaffe og cognac serveres her.

Captain’s Corner holder åben ved specialarrangementer.