|
|
Forside » Medarbejdere 63622
|
 |
|
 |
|
|
Medarbejderne på Hotel Propellen er nøglen til, at hotellets gæster trives og får en unik oplevelse. Derved er hotellets vækst og fremtid afhængig af medarbejderne!
På Hotel Propellen er vi i alt ca. 45 ansatte, fordelt i reception, konference, restaurant, rengøring, køkken, teknisk afdeling, administration og direktion.
Vores størrelse gør at vi har mulighed for at have et tæt kendskab til alle kolleger. Og sammenhold og samarbejde på tværs af faggrænser er noget der vægtes højt på Hotel Propellen.
Via works-shops, tværfaglige møder og fantastiske sociale arrangementer arbejder vi målrettet, for at opretholde den gode stemning alle afdelingerne imellem.
Vi er alle lige vigtige i forhold til vores målsætning om, at yde en god, personlig og professionel betjening af vore gæster. Alle arbejdsfunktioner er vigtige, og vi er alle afhængige af at vi alle yder vores bedste.
Stemningen er positiv og imødekommende. Vi har respekt for hinandens arbejdsopgaver og gør meget ud af at lytte til kollegers behov og evt. forslag til forbedringer. Det er med til at give et positivt arbejdsmiljø.
Hotel- og restaurant branchen har ofte ry af at kunne være en hård arbejdsplads. Der føler vi at vi falder udenfor den gængse opfattelse omkring branchen. Måske er det vores størrelse der hjælper med at bevare en næsten familiær stemning. I hvert fald er det en kendsgerning at der er en positiv ånd medarbejderne i mellem. |
|
En ting er at døren altid er åben hvis der er oplevelser, idéer eller private udfordringer der trænger til at blive lyttet til. Men en anden ting er at ledelsen altid er klar på at hjælpe alle steder i organisationen, lige fra selskabsservering, rengøring og borddækning til snerydning. Det understreger opfattelsen er at vi alle er vigtige – og at alle arbejdsfunktioner er lige vigtige.
|
|
Sidste år indførte ledelsen et motions-projekt for alle medarbejdere. Ved at deltage i min. ét af de tre ugentlige motionstilbud, opsparer vi hver uge en times ekstra fri. Dvs. en times motion udløser en times ekstra fri. Disse fridage kan afspadseres hver gang der er optjent 8 timer.
Ledelsen deltager hver eneste gang – det er nemlig dem der leder de 3 motionshold!
Motionstyperne varierer. Vi har blandt andet haft power-walk, løbeture, indendørs aerobic, træning i fitness rum, svømning, badminton, bordtennis, tennis og rulleskøjte-ture. Der er således en bred vifte af udbud, så det er helt sikkert muligt at finde en motionsform du trives med. |
|
|
Kok søges. Vi er et alsidigt køkken, med a la carte, take away, kursus- og selskabsmenuer: Vi tilbyder en attraktiv stilling i et ungt team af medarbejdere. Køkkenpersonalet består af køkkenchefen, 6 faglærte kokke og 6 kokkeelever.
Vi forventer, at du arbejder engageret, selvstændigt, kreativt, motiverende og at du besidder evnen til at holde mange bolde i luften samtidig, uden at miste overblikket.
Vi tilbyder en god lønpakke, god personalepolitik og ordnede forhold. Et udfordrende og spændende job i et moderne, kvalitetsbevidst køkken, i en virksomhed med personalegoder og hvor man sætter pris på den enkelte medarbejder.
Send en skriftelig ansøgning til:
Hotel Propellen Nordmarksvej 3 7190 Billund Att. Torben Christiansen tc@propellen.dk
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Har du lyst til at tjene penge i din sommerferie.
Vi har brug for ekstra personale til: Skriv til:
A la carte servering (for personer over 18 år) mh@propellen.dk
Har du lyst til et sommerjob, hvor der også er plads til ferie,så skriv et par ord om dig selv, hvor gammel du er og hvilket job du søger, skriv også hvornår du kan starte, og hvornår du ønsker at holde ferie.
Har du ikke internet-adgang,kan du sende din ansøgning til: Hotel Propellen, Nordmarksvej 3, 7190 Billund Att.: Birgitte Broch
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Du er altid meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning på mail@propellen.dk
Har du lyst til at vide mere om Hotel Propellen som arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte vores direktør og HR ansvarlig Birgitte Broch på tlf 75 33 81 33 eller bb@propellen.dk |
|
|